Højensgård/Skjold feat. Tyshawn Sorey + Kasper Tom 5
Ambassaden, Rosensgade 11, Aarhus 7. Juni kl. 20.30
Phonognom præsenterer dobbeltkoncert i verdensklasse, når trommefænomet og multi-intrumentalist Tyshawn Sorey gæster Aarhus. Det er internationalt, nationalt og lokalt!
Højensgård/Skjod Project feat. Tyshawn Sorey
Saxofonisten Jeppe Skjold og hans mangeårige partner in crime, trompetisten Claus Højensgård mødte Tyshawn Sorey sidste år på Vallekilde-stævnet “Summersession” curated af Jazz Danmark. Begge blev dybt fascinerede af Soreys spil og musik. Kort efter opstod idéen om at starte supergruppen af nedenstående musikere og spille sammen med Sorey under hans “Artist in residency” denne kommende sommer.
Skjold og Højensgård skriver helt ny musik til projektet og musikken bliver derfor unik og komponeret til denne supergruppe.
Læs mere om multi instrumentalisten og trommefænomenet her: www.tyshawnsorey.net
Claus Højensgård, trp
Jeppe Skjold, sax
Niels Lyhne Løkkegård, alt sax
Turre Larsen, trb
Nils Davidsen, bas
Tyshawn Sorey, tr
Kasper Tom 5
Trommeslager og komponist Kasper Tom har samlet et hold af markante, internationale musikere med baggrund i den europæiske jazzscene. Bandet er samlet i et forsøg på at skabe en ny lyd af originale kompositioner, som fordrer og udfordrer den enkelte musikers individualitet og kunstneriske identitet. Bandet dækker et bredt spektrum, fra fængende melodier til komplekse strukturer og ekspressiv konstruktion og dekonstruktion af materialet. Humor, seriøsitet og særhed regerer. Musikken emmer af nytænkning og kreativitet og skubber til grænserne uden at glemme traditionen. Kasper Tom 5 er et seriøst bud på ”dansk jazz” anno 2013.
Rudi Mahall, b-cl
Tomasz Dabrowski, trp
Petter Hängsel, trb
Jens Mikkel Madsen, bas
Kasper Tom, tr+komp.
https://soundcloud.com/kasper-tom
Entré: 50 kr.
